Gamle Aalborg

 

Velkommen til gamleaalborg.dk som er siden, hvor man kan finde historisk materiale om AaB. Siden har fået det, der i første omgang ligner et underligt navn. Drejer den sig om arkitektur eller kloaknettets udvikling i Aalborg, eller hvad?

Nej, det gør den ikke. Den handler selvfølgelig om AaB, og navnet stammer tilbage til starten af 1900-tallet. Det var nemlig sådan, at da der endelig kom lidt konkurrence til AaB i 1912 hvor både Freja og Chang blev stiftet, havde AaB allerede holdet 25 års jubilæum. Derfor kom AaB til at leve med kælenavnet Gamle Aalborg. Nu hvor det er sandt, er klubben sprælsk og ung som aldrig før, og det er dejlig fantastisk.

Johannes Gandil, der var reserve på det danske fodboldlandshold ved den første landskamp i 1908 og som fik lov til at spille den anden mod Frankrig, skrev og redigerede i 1937 en mastodont af en fodboldbog, Dansk Fodbold, hvor han beskrev AaB således:

”Aalborgs førende klub har ikke altid båret sit nuværende navn. Den hed oprindeligt Aalborg Kricketklub, blev senere til Aalborg Boldklub, og endelig Aalborg Boldspilklub. Klubbens mest populære navn blev dog Gamle Aalborg, som var et navn, der så at sige skilte den gamle eg fra underskoven, og gennem tiderne anerkendte den som en ubestridt primus inter pares, den første blandt ligemænd.”

Derfor var det oplagt at siden om AaB er blevet til siden om Gamle Aalborg, og velkommen te. Jeg håber du finder det, du søger.

John Laden

 

Kategorier

1961 – Kamptal

SpillerLigaCupI alt Kaj Paulsen22325 Heini Hald22325 Egon Berthelsen22325 Niels Jørgen Nielsen22325 Bjarne Lildballe22325 Alf Bonderup22325 Poul Skibsted21324 Kai Højbjerre20323 Ole Søndergaard18321 Kjeld Thorst16319 Leif Madsen13013 Preben Larsen11011 Bjarne Lund Pedersen8311 Tony... læs mere

1961 – 2. division – Ligastilling

HoldV - T - UMålscorePoint 1. Brønshøj 18-0-4 65-28 36 2. AB (N) 11-8-3 51-25 30 3. AaB 12-6-4 53-30 30 4. Frem (N) 11-3-8 32-26 25 5. HIK (O) 8-7-7 35-32 23 6. Odense KFUM (O) 9-3-10 49-45 21 7. B93 8-5-9 35-47 21 8. Randers Freja 9-1-12 39-48 19 9. B1901 7-4-11 42-49 18 10. Frem Sakskøbing 6-4-12 38-50 16 11. Ikast 5-3-14 37-67 13 12. KFUM 5-2-15 28-57 12... læs mere

Vejle-AaB | 31. oktober 2007

5-4 (0-0) e.s. 3.798 tilskuere                                                         DBU Pokal                                                                                                                                                         Straffespark: Kasper Risgård scorede Suni Olsen scorede Michael Jakobsen scorede Jose Mota scorede Thomas Enevoldsen brændte Martin S. Jensen, Steve Olfers, Danny Califf (46.Michael Jakobsen), Jon Roi Jacobsen, Suni Olsen, Ronnie Schwartz (60.Jose Mota), Jens-Kristian Sørensen, Thomas Enevoldsen, Daniel Christensen, Benedict Vilakazi, Chrys (77.Kasper Risgård) Gult kort: Suni Olsen, Jose Mota                     Træner Erik Hamrén Dommer: Michael Svendsen Kun 2 dage efter triumfen mod Esbjerg skulle AaB spille pokalkamp i Vejle. Det var genstand for meget debat, at Vejle ikke ønskede at flytte kampen fra onsdag til torsdag, men det kunne ikke ændres. Derfor var det et ukendeligt hold, der tog til det sydjyske for at møde 1. divisions suveræne tophold. Den opgave ville under alle omstændigheder være svær, men de udvalgte 11 gjorde det fornemt. Resultatet blev 0-0 i en lige kamp, og de få chancer der var, blev misbrugt eller reddet af to gode målmænd. Derfor kom det til straffesparkskonkurrence, og her trak Vejle det længste strå, efter at Thomas Enevoldsen var uheldig at sparke over mål på AaBs sidste forsøg fra 11-meterpletten. Det var ærgerligt for AaB og Thomas, men en skulle jo brænde. Ellers havde spillerne jo stået der endnu. Dermed var det igen tidlig exit for AaB i... læs mere

Interview med Kjeld Thorst – Fra Supporteren december 1999

Interview med Kjeld Thorst – Fra Supporteren december 1999 Landsholdets anfører slipper fri, og går direkte mod baglinjen i kamp mod et par granvoksne forsvarsspillere. Ole Madsen fik med en kraftanstrengelse bolden ind foran målet i mudderet foran svenskernes mål i Københavns Idrætspark. Ingen er med fremme, men pludselig kommer Kjeld Thorst kurende på r.. og albuer. Sjasket ind i mudder fortsætter Thorsts kuretur, og bold og spiller ender i svenskernes målnet. Præstationen fik Københavns Idrætspark til at eksplodere i en tordnende jubelekstase, der får det gamle stadion til at ryste i sin grundvold. Danmark har udlignet svenskernes chokerende 2-0 føring takket være to spilleres fighting spirit og never give up instinkt. De fleste AaB-supportere tror at Søren Thorst er en midaldrende mand med en fortid som stopper for AaB, men ældre AaBere ved godt, at Thorst d. 1. ikke hedder Søren, men Kjeld. Kjeld Thorst stammer fra Skovsgaard ved Brovst, hvor han har fået sin fodboldopdragelse. -I Skovsgaard spillede man ungdomsfodbold til man var junior, hvorefter man blev rykket op på seniorholdet. Jeg fik min seniordebut allerede som 15-årig, men Brovst nedlagde protest fordi jeg var så ung, husker Kjeld Thorst et halvt århundrede tilbage. Jeg har taget mig sammen til at interviewe min helt store fodboldhelt og årsagen til at jeg i sin tid blev 1000% AaB-fan, Kjeld Thorst. Jeg har forberedt mig til tænderne. Aldrig nogensinde har jeg researchet så grundigt til nogen opgave. Jeg ville under ingen omstændigheder stå som en uvidende klovn foran Kjeld i hans hyggelige hus i Sulsted, hos spilleren, jeg har klappet så meget af på Aalborg Stadion, og som jeg... læs mere

Horsens-AaB | 9. september 1998

4-5 (3-2) 1.202 tilskuere DBU Pokal 38.min Jozo Matovac (Steffen Højer) 43.min Allan Gaarde (Torben Boye) 47.min Steffen Højer (Torben Boye) 69.min Søren Frederiksen (Peter Tranberg) 88.min Jari Pedersen (Steffen Højer) Jimmy Nielsen, Jacob Krüger (46.Thomas Thomasberg), Jozo Matovac, Thomas Bælum, Jens Jessen, Torben Boye (60.Peter Tranberg), Ståle Solbakken, Henrik Rasmussen, Allan Gaarde (80.Jari Pedersen), Steffen Højer, Søren Frederiksen). Gult kort: Thomas Bælum Træner: Hans Bache Dommer: Steen Knudsen Det var en meget vigtig kamp. Ikke kun i sin egenskab af pokalkamp i en turnering AaB havde ambitioner om at gøre det godt i, men også fordi kampen var den sidste inden der blev givet los for aktietegning i forbindelse med den første børsnotering. Derfor var det en slem streg i regningen, at AaB alt for let kom bagud med 0-3 til et hold, der spillede en række under AaB, og som ikke burde være nogen trussel. Men det lykkedes AaB at få reduceret til 2-3 inden pausen og efter 69 minutters spil kom AaB på sejrskurs på mål af Søren Frederiksen, efter at Steffen Højer havde udlignet. Men Horsens kom igen, og fik scoret til 4-4 i en fantastisk herrefight. Det lignede i den grad ekstra spilletid, men Jari Pedersen var kommet på banen 10 minutter før tid. Det burde have fået alle alarmklokker til at ringe, men det godt kæmpende horsenshold havde nok at gøre med at holde de øvrige AaB-angribere fra fadet. Til sidst to minutter før tid var Jari på pletten, og spillere såvel som ledere kunne ånde lettet op. Sejren var i hus. AaB var stadig med i... læs mere

AaB-Silkeborg | 15. august 1997

2-2 (0-1)            5.540 tilskuere                                                         Superliga 90.min Thomas Thomasberg 90.min Steffen Højer Jimmy Nielsen; Torben Boye (61. Allan Gaarde), Thomas Bælum, Jacob Krüger, Thomas Jensen, Jan Pedersen, Thomas Thomasberg, Henrik Rasmussen (61. Peter Tranberg), Jesper Grønkjær, Søren Frederiksen (80. Jari Pedersen), Steffen Højer Gult kort: Jesper Grønkjær, Thomas Thomasberg Træner: Per Vestergaard Dommer: Anders Mosegaard Det var AaBs 15. superligakamp i træk uden sejr, men det føltes som en sejr, da AaB  og Silkeborg delte i porten, men det lignede længe endnu et nederlag til de hårdt prøvede AaBspillere. Men så vendte det hele som på en tallerken. Stadionuret stod på 92.30 da Thomas Thomasberg reducerede til 1-2 midt i udvandringen fra Aalborg Stadion. De rødstribede fik i en fart bolden op på midten, og satsede alt i en sidste offensiv, og 42 sekunder senere, stod der 2-2. Bolden blev øset ind i feltet, og midt for mål stod Steffen Højer helt fri. Den lille runde fandt ham i panikken i Silkeborgs straffesparksfelt, og han hamrede bolden ind til 2-2. Da stod der 1.500 tilskuere på stadions parkeringsplads og hørte jubelbrølet fra dem, der var blevet. Det var en forløsning uden sidestykke. Tidligere i kampen havde AaB ramt stængerne 4 gange, og Silkeborg havde scoret på et hjørnespark og et frispark. Kampen var absolut jævnbyrdig, og burde aldrig være kommet i fare, men det gjorde den. Alligevel reddede AaB æren i en spildt... læs mere

Viborg-AaB | 31. juli 1996

0-5 (0-2) 3.198 tilskuere Superliga 17.min. Søren Andersen (Torben Boye) 36.min. Søren Andersen (Thomas Thomasberg) 55.min. Søren Andersen (Henrik Rasmussen) 62.min. Søren Andersen (Peter Rasmussen) 75.min. Søren Andersen (Steffen Højer) Lars Winde; Torben Boye, Ib Simonsen, Jacob Krüger, Jens Jessen, Peter Rasmussen, Thomas Thomasberg, Henrik Rasmussen (78. Jens Madsen), Jesper Grønkjær (59. Johnny Mølby), Steffen Højer, Søren Andersen Træner: Per Vestergaard Dommer: Claus Bo Larsen AaB har ofte haft det rigtig svært i Viborg, men i denne sæsonpremiere, var der kun et hold på banen, og en spiller skilte sig ud. Det var Søren Andersen, der fuldstændig overtog kampen, idet han scorede alle AaBs 5 mål i et one man show, der sjældent, for ikke at sige aldrig, er set på de kanter. Det var Per Vestergaards debut som AaB-træner, og den kunne ikke forløbe bedre. Mon den gode Westergaard havde forestillet sig et Andersen-show af den kaliber? I så tilfælde var han den eneste. Første gang Søren Andersen snød viborgforsvaret var i det 17.minut da han tog en aflevering fra Torben Boye ned med brystet, og sikkert bankede den ind bag Viborgs målmand Stephen Lowe. Der gik 19 minutter inden Røde Søren målmæssigt var på spil igen. Denne gang kom afleveringen fra Thomas Thomasberg. Et fladt skud fra Søren Andersen, og så var Aab foran 2-0, som også var stillingen ved pausen. Målet til 3-0 var noget af et pragtmål. Søren Andersen fik denne gang bolden fra Henrik Rasmussen. Søren trak uden om Henrik Kastberg og lobbede bolden over Stephen Lowe til 3-0. Det var et mål, der lugtede af selvtillid, og svært at sluge for stakkels Viborg,... læs mere

Silkeborg-AaB | 28. maj 1995

0-2 (0-0)            11.090 tilskuere                                                       Superliga 47.min. Jan Pedersen (Lars Thomsen) 75.min. Ib Simonsen (Peter Rasmussen) Thomas Gill; Torben Boye, Ib Simonsen, Jes Høgh, Jens Jessen (78. Thomas Thomasberg), Lars Thomsen, Henrik Rasmussen, Jan Pedersen, Peter Rasmussen, Erik Bo Andersen, Jens Madsen Træner: Poul Erik Andreasen Dommer: Jørgen Johansen Det var nøglekampen, der skulle vindes. En sejr i udekampen i Silkeborg over de regerende danske mestre, ville kunne spille mesterskabet meget tæt på AaB, og det blev til sejr i en forrygende kamp. Aalborgensere i tusindvis valfartede til Silkeborg Stadion til den spændende topkamp. Silkeborg var tophold og topkonkurrent til AaB og Brøndby om det danske mesterskab, og ikke at forglemme, så var de forsvarende mester. De havde oven i købet sikret sig mesterskabet i en dramatisk kamp mod AaB i sommeren 1994. Alene AaB Support Club havde 17 stopfyldte busser i Silkeborg, så de rødhvide spillere, der i dagens anledning spillede i grønt, var absolut ikke alene. Mere end 11.000 tilskuere omkransede banen, da spillerne løb ind på den lækre grønsvær. De fik en taktisk præget 1. halvleg. Det var en betydelig kamp, og der var tydeligvis ingen af holdene, der havde lyst til at blotte sig, og komme bagud. Men fra starten af 2. halvleg ændrede det billede sig, og det skyldtes en skraldemand, og en snu træner. I pausen havde Jan Pedersen fået det lille fif fra Poul Erik Andreasen, at han skulle liste ind i feltet, når der var mulighed for indlæg fra modsatte side, og det gav bonus fra halvlegens start. Lars Thomsen var nemlig kommet frem i højre side, og da Jan Pedersen så... læs mere

Leipzig-AaB | 27. juni 1993

2-1 (2-1)            TOTO Cup 39.min Thomas Rosengreen (Thomas Bach) Thomas Gill, Henrik Vandet Kristensen, Jacob Borup, Søren Thorst, Jan Hansen (65.Henrik Rasmussen), Morten Jensen, Jens Jessen, Thomas Jensen, Jan Pedersen, Thomas Bach, Thomas Rosengreen (65.Ole Nielsen). Gult kort: Morten Jensen Træner: Poul Erik Andreasen Første kamp: Jesper Borup, Thomas Gill Det var en TOTO-kamp med et alternativt hold, og det lignede en katastrofe i startfasen. Det skyldtes dels manglende erfaring og mange nye spillere, flere fra andre klubber. Målmand Thomas Gill fra Vejle spillede prøvekamp, mens Morten Jensen og Henrik Rasmussen, nej ikke ham, var med fra Nørresundby. Der ud over var der en række uerfarne AaB-spillere, der som kampen skred frem spillede bedre og bedre mod den vanskelige modstander. De kom hurtigt bagud med 2-0 og det lignede en afklapsning af de store, men så begyndte den sammenbragte flok at spille fodbold, og det hev Leipzigs nyoprykkede Bundesligamandskab ned på jorden. Med en reducering inden pausen begyndte det at ligne point til AaB, i den ellers opgivne kamp. Det var dog Leipzig, der var tættest på yderligere scoring, men Thomas Gill hev en fantasiredning ud af ærmet, og dermed stod halvlegsresultatet ved magt. 2.halvleg blev en kopi af 1. AaB haltede lidt bagefter, men der kom ikke flere scoringer, og det var et rimeligt mandskab, der drog hjem til Aalborg, med et fornuftigt... læs mere

Siden er under opbygning og der kan ikke foretages nogen køb